Mød Casper
Mød Casper - fantastisk kok med Michelin erfaring
Hvordan det hele startede
Casper Dahl har været kok med hjertet først siden han var bare 15 år gammel. Det hele begyndte med en stor kærlighed til råvarer og smag – og siden har det udviklet sig til en lang rejse gennem nogle af de bedste restauranter og køkkener.
Fra Søllerød Kro til Michelin-stjerne i Aarhus
Allerede som ung flyttede Casper fra Jylland til København for at arbejde på den ikoniske Søllerød Kro, hvor han for alvor fik smag for det høje gastronomiske niveau. Siden gik turen tilbage til Aarhus, hvor han arbejdede på Restaurant Substans – og var med til at sikre Jyllands allerførste Michelin-stjerne. Et resultat af både hårdt arbejde, talent og dedikation til faget.
Casper har altid elsket konkurrencer hvor man kan samle en masse dygtige kokke og udfordre og inspirere hinanden.
Han har derfor deltaget i flere konkurrencer. Tidligt i hans karriere vandt han prisen Årets Kokkelev, og deltog senest i den prestigefyldte konkurrence Årets Kok, hvor nogle af Danmarks dygtigste kokke dyster på teknik, smag og præsentation.
Erfaring fra udlandet samt hjemme
Casper har også været et smut i Grønland, hvor han arbejdede som både souschef og blev forfremmet til køkkenchef efter kort tid, og senere havde han ansvaret som køkkenchef hos MIB Feast i Aarhus. Gennem årene har han arbejdet på flere markante steder og uddannet en række kokkeelever, som han med glæde har delt sin faglige kærlighed med.
Fra egne restauranter til Private Dining i hjemmet
Casper brænder især for nordisk inspireret mad – men han elsker også at kombinere stilarter og fusionere køkkener fra hele verden.For ham handler det ikke kun om at lave mad, men om at skabe oplevelser, der bliver hængende i både hukommelsen og smagsløgene.
I dag bor Casper i Randers sammen med sin kone Agnete, hvor han har åbnet to restauranter:
Restaurant Rebelsk – et moderne steakhouse i centrum af Randers
Restaurant Clemens – en gourmetrestaurant, som han valgte at lukke for at fokusere 100 % på Private Dining
Private Dining - en skræddersyet oplevelse
Private Dining handler for Casper om nærvær, detaljer og gæstfrihed. Det er restauranten, der kommer hjem til dig – uanset om det er i privat bolig, sommerhus eller til en særlig begivenhed. Menuerne skræddersys med eller uden vin, og alt bliver tilpasset dine ønsker.



